Hjem

Velkommen

 

Info om loppemarked 2017 klik her.

 

Systofte Forsamlingshus ligger i Systofte, som er en lille landsby med et rart nærmiljø fem kilometer fra Nykøbing F. Huset ligger midt i Systofte by, på Systofte Bygade 15.

 

Få hundrede meter fra forsamlingshuset ligger Stubbekøbingvej som er en regionsvej.

 

Beliggenheden gør, at huset er nemt at finde og komme til i bil. Desuden er det nemt at køre med bus til forsamlingshuset, idet Movia busrute 736 har to stoppesteder ca. 50 meter fra forsamlingshuset på hver side af Stubbekøbingvej og som ankommer hver halve time.

 

Den østvendte facade ligger ud til Systofte Bygade og her er køkkenet. Stuen vender også imod øst medens krostuen og salen vender imod vest og drager fordel af eftermiddagens sol og er desuden ugeneret af forbipasserende.

 

Huset er et ældre hyggeligt forsamlingshus med megen stemning og en egen karisma. Forsamlingshuset har med sin gode atmosfære dannet rammen om mange fester, sammenkomster, fødselsdage, bryllup, dåb, konfirmation og mange arrangementer i gennem årene.

 

Lokalerne i forsamlingshuset er lyse og venlige med mange anvendelsesmuligheder. De store åbne lokaler giver mulighed for at skabe en let og harmonisk atmosfære til arrangementer af mange slags. Det er muligt at have arrangementer med op til 150 personer i Systofte Forsamlingshus.

 

Der en stor gang hvor man bl. a. kan hænge sit tøj.

 

Køkkenet er nyrenoveret med megen plads og godt med lys og åbenhed, hvilket giver mulighed for at have et godt overblik når man varmer mad og retter an. Køkkenet har to traditionelle komfurer, et med gaskogeblus og et med elkogeplader, begge komfurer har elovne. I køkkenet er der også en effektiv industriopvaskemaskine, der muliggør hurtig og nem opvask også efter større selskaber. Desuden er der to køleskabe til øl og vand samt et køleskab til madvarer og en mindre kummefryser.

 

Adgangsforholdene til forsamlingshuset er handicapvenlige idet der er flisebelagt adgang fra Systofte Bygade og en særdeles behagelig rampe med lav stigning og god bredde samt et solidt gelænder og der er også et handicaptoilet samt dame- og herretoileter der alle er nyrenoverede.

 

Der er parkeringsplads bag forsamlingshuset med plads til 40 biler. Bag huset er der også to affaldscontainere og en flaskecontainer til vinflasker.

Fotos er leveret af Perlt foto, Perlt.com.

____________________________________________________________________________

 

Systofte Forsamlingshus Telefon: 51 74 24 42 Mail: info@systofte-forsamlingshus.dk

 

Jyske Bank: reg. nr. 5067 konto 0003339995 CVR. nr. 34138141